Post by Category : Mor

Du er en engel!  2

Til min dejlige mor

 

De fleste kender en engel. Og de rigtige heldige får glæde af denne engel på det helt rigtige tidspunkt. I weekenden var jeg heldig.

 

Min mand og jeg arbejder meget. Så de få timer, vi har sammen, bruger vi på ungerne. Det gør så, at vi ikke har meget alene tid sammen. I sidste uge var jeg ved at være kørt godt ned. Der var meget, der skulle lukkes ned, inden jeg kunne holde semiferie med ungerne, og manden var næsten ikke hjemme. Teen var på ferie hos hendes far, så det var kun sønnemand, der var hjemme. I løbet af ugen går det op for mig, at min mand og jeg er holdt op med at fortælle ting til hinanden. Dagligdagsting. Men stadig ting vi før har delt med hinanden. Og det var ikke fordi, vi ikke ville, det var bare ren og skær forglemmelse, fordi vi ikke havde fem minutter alene sammen. Mit energiniveau var så langt nede, og jeg var begyndt at græde for et godt ord. Huset flød, og haveprojektet stod næsten stille.

 

Torsdag spurgte jeg min mor, om hun kunne hente sønnemand i dagplejen og aflevere efter aftensmaden. Det ville give os lidt luft til at få talt sammen og få lidt styr på huset. Desværre kunne hun ikke. En time efter vi var kommet hjem fra dagplejen, så kom feberen. Sønnemand var ved at blive syg og ville nu kun sidde på skød. Det blev en nat uden det vilde søvn. Han vågnede hele tiden og græd, fordi han havde det skidt. Det var tydeligt, at han ikke kom i dagpleje fredag, men jeg håbede til det sidste.

 

Min mor skrev torsdag aften, om hun skulle hente fredag i stedet, og jeg kunne jo kun fortælle hende, at det blev vist ikke nødvendigt. Jeg var grædefærdig. Alle vores planer om rengøring og havearbejde i løbet af weekenden var så småt ved at løbe ud i sandet. Når sønnemand er syg, så græder han meget og vil kun sidde på skød, så man får intet lavet. Jeg var heller ikke færdig med mit arbejde, og jeg kunne snart ikke se mig ud af det hele.

 

Fredag formiddag kom min mor. Hun sad med sønnemand, mens jeg fik lavet det vigtigste arbejde. Hun sørgede for, at han fik noget at spise, at jeg fik noget at spise, og jeg fik et bad. Nu begyndte jeg at mærke en snert af energi. Jeg sad lidt med sønnemand, mens hun gjorde rent, og ind i mellem byttede vi. Da hun kørte hjem ud på eftermiddagen, tog hun også lige en masse vasketøj med hjem. Sidst på eftermiddagen kom manden hjem, og vi regnede med, vi lige kunne snuppe det sidste af huset. Men igen ville sønnemand det anderledes, for han ville stadig kun sidde på skød, så vi skiftes til at få ham til at sove, inden vi selv faldt omkuld dødtrætte.

 

Lørdag formiddag kom mor igen. Hun sad med sønnemand, og vi blev færdige indenfor og fik lavet noget udenfor. Selvom vores energiniveau fra start var i minus, så fik vi mere overskud jo mere, vi nåede. Humøret var igen i top, manden og jeg pjattede, energiniveauet steg og steg. Om aftenen faldt sønnemand hurtigt i søvn, så vi fik faktisk lige en time alene på sofaen, før han vågende igen, og vi alle kunne gå i seng naturligt trætte.

 

Nogen gange beder man om en lille hjælp, men denne engel kan se, der er brug for mere. Det kunne min engel i weekenden. Og mor jeg er dig evig taknemmelig for, at du lige fik samlet mig og min lille familie op igen, så vi kan nyde hinanden her i semiferien. Jeg elsker dig ❤

 

 

 

Du gør mig stolt!  3

Til min elskede datter Josefine

 

Som forældre tænker man sikkert tit på, om man slår til. Om man gør det godt nok. Det gør jeg i hver fald. Især efter at have været alene med dig i 12 år. Nu bliver du snart 16 år og har udviklet dig til et fantastisk smukt menneske. Ikke blot udvendig men også indvendig. Så et eller andet sted må jeg jo have gjort noget rigtigt.

 

Efter nogle år med skoletræthed og ugidelighed på lektierne, så vendte du på pludselig og begyndte at sparke røv. Du var næsten ikke syg, og var du, så sled du alligevel med lektierne for ikke at komme bagud. Du har knoklet med lektierne. Hele tiden for at blive dygtigere.

 

Da du var på besøg på videregående uddannelsessteder, faldt du for Rødkilde Gymnasium, og vejen til din fremtid var pludselig lagt i en fin lille sti. Rødkilde vil gerne have et gennemsnit på 7. Dit var på daværende tidspunkt under 7. Så nu blev der knoklet ekstra hårdt igennem. For ind det skulle du.

 

Standpunktskaraktererne kom i foråret, og snittet var nu over 7. Det gav bare mere blod på tanden. At du blev tidligt erklæret egnet til gymnasiet, var blot en prik over i’et.

 

Nu har du i dag været oppe til din sidste eksamen. Fysik. Et fag du frygtede. Alligevel kom du glad hjem og havde fået 10. Ikke nok med det, så har du scoret tre 12-taller i dansk, kristendom og i projektugen. Du forlader folkeskolen med et snit på 9,7. Det havde jeg for nogle år siden helt ærligt ikke regnet med, du ville gøre. Men det sidste år har jeg været overbevist om, at du kunne og ville gøre det.

 

Din viljestyrke har været enorm det sidste års tid. Har du først sat dig noget i hovedet, så har du gennemført det. Ikke dermed sagt, at du ikke kan stresse ud og miste selvtilliden, men det er helt okay. Du er hurtig til at samle dig selv op igen og komme videre. For du vil fremad. Og det skal du nok komme. Jeg tvivler ikke et sekund på dig.

 

Du er min stjerne og min store stolthed. Der sidder et godt og fornuftigt hoved på dig, så du skal nok nå alle dine drømme. No doubt. Dine karakterer er flotte, men det er den flid, du har lagt for dagen, der gør mig stolt.

 

Folkeskolen er nu slut for dig, og du skal videre ud i verden som gymnasieelev, og jeg glæder mig til at følge dig på den færd også. Bliv ved med at være lige så god og kærlig, så skal du nok komme langt og nå dine mål.

 

Jeg elsker dig. Du gør mig stolt!

 

Kærlig hilsen mor

 

Det er så grimt  1

Jeg tror ikke, der er nogen forældre, der kan lide, når deres børn er syge. Vi vil så gerne puste deres sygdom væk.

Her i weekenden oplevede jeg min lille baby være så syg, som jeg ikke har oplevet i min snart 16-årige karriere som mor. Da jeg stak termometeret i numsen på ham, så steg den så hurtigt, at jeg var sikker på, den var i stykker. I løbet af tre sekunder var den over 41, men så fik baby sprællet så meget, at den røg ud. Jeg prøvede igen, og denne gang nåede den over 40, inden han fik den sprællet ud igen. Og da han fik problemer med at trække vejret søndag eftermiddag, så var jeg klar til at ringe 112 i stedet for til vagtlægen. Faktisk gik jeg næsten i panik.

Det er så grimt at opleve ens lille baby have så store problemer med at trække vejret, og køreturen til vagtlægen tog så lang tid. Følte jeg. Min mand kørte efter den tilladte hastighedsbegrænsning, men vi tog alle de røde lys og noget vejarbejde. Mest af alt havde jeg bare lyst til at sætte katastrofeblinket på og holde en hvid klud ud ad vinduet og skrige til alle om at flytte sig. Jeg frygtede virkelig, at baby ville holde op med at trække vejret hvert minut.

Heldigvis kom vi til med det samme hos vagtlægen, og han bekræftede min mistanke om falsk strubehoste, så han fik noget medicin gennem en maske. Det kunne han ikke lide, så det var voldsomt grimt at se på. Men det virkede, og vi kunne allerede høre det på hans vejrtrækning bagefter. Han skal have medicin gennem masken to gange dagligt, og det er en kamp hver gang, men det virker.

I dag er feberen faldet, og der har endda været overskud til et lille smil ind i mellem al gråden, hosteriet og de feberramte øjne. Så heldigvis er det på retur nu.

Det er godt at sove i armene på mor, når man er syg.