Post by Category : Børn

Elsk mere nu  1

Jeg synes efterhånden, det er en skræmmende og hysterisk verden, vi lever i. Skræmmende på grund af al den terror og vold, der foregår rundt i verden. Hysterisk på grund af den lige nu opstået debat omkring kys på børn.

 

Måske blev dem, der begår vold og terror lige nu, ikke holdt nok, krammet nok eller kysset nok som barn. For intet kan forsvare deres handlinger. Det er forfærdeligt. Men det er også forfærdeligt, at man kan blive kaldt pervers, fordi man kysser sine børn på munden. Og jeg vil IKKE kaldes pervers!

 

Min datter blev kysset og krammet, fra hun var spæd, til hun selv sagde fra. Hun er i dag en kærlig og omsorgsfuld teenager på snart 16 år. Min søn bliver udsat for det samme. Både min mand, min datter og jeg vi kysser på ham hele tiden også på munden. Han kysser også os uden opfordring. Ikke et tungekys, men det vi kalder et “tantekys” eller “trutkys”

 

Min søn er gavmild med kyssene, når det er personer, han har tillid til. Så familie og dagplejemødre bliver kysset i flæng. Men også de andre dagplejebørn får kys på munden. De andre børn kysser også først, hvor han bare kysser igen. Vi smiler og griner af det, fordi det er sødt og ikke perverst.

 

Her til aften fik vi besøg af min veninde, hendes mand, hendes teenagerdatter og deres lille datter på samme alder som min søn. De hyggede sig de to små, og da de skulle gå, bad vi ham sige farvel til hans lille veninde. Og bum så plantede han et kys på munden af hende, og lillepigen holdte sig ikke tilbage. Næh hendes mund blev behørigt stukket frem. Perverst? Nej helt vidunderligt sødt og vi grinte af dem, og så grinte de to små også. Hjerteligt. Det varmer. Helt ned i maven.

 

Når han kommer i dagplejen om morgenen, så kommer de andre børn løbende og skal sige hej. Nogle kvitterer med et godmorgenkys. Når han bliver hentet, så siger han farvel til sine tre “mødre” med et kæmpe kram og et kys. Og de elsker det. Jeg elsker det. Min søn har tillid til dem. Og er det perverst? NEJ! Skal de stoppe? NEJ! De skal blive ved med at give ham masser af kærlighed. Og gerne med både kram og kys.

 

Jeg er helt med på, at nogle mennesker ikke kysser deres børn på munden. Det er deres egen sag. Men jeg vil ikke kaldes pervers, fordi jeg gør. Jeg vil kaldes en kærlig mor. Og nej det betyder ikke, at de mennesker, der ikke kysser deres børn på munden er mindre kærlige. De er det på deres egen måde. Håber jeg. For kærlighed har vi brug for. Alle sammen. Især i denne tid.

 

Så stop med at kalde folk perverse. Had mindre. Elsk mere nu. Vi skal stå sammen i kærlighedens navn.

 

En helt almindelig morgen i dagplejen

Du gør mig stolt!  3

Til min elskede datter Josefine

 

Som forældre tænker man sikkert tit på, om man slår til. Om man gør det godt nok. Det gør jeg i hver fald. Især efter at have været alene med dig i 12 år. Nu bliver du snart 16 år og har udviklet dig til et fantastisk smukt menneske. Ikke blot udvendig men også indvendig. Så et eller andet sted må jeg jo have gjort noget rigtigt.

 

Efter nogle år med skoletræthed og ugidelighed på lektierne, så vendte du på pludselig og begyndte at sparke røv. Du var næsten ikke syg, og var du, så sled du alligevel med lektierne for ikke at komme bagud. Du har knoklet med lektierne. Hele tiden for at blive dygtigere.

 

Da du var på besøg på videregående uddannelsessteder, faldt du for Rødkilde Gymnasium, og vejen til din fremtid var pludselig lagt i en fin lille sti. Rødkilde vil gerne have et gennemsnit på 7. Dit var på daværende tidspunkt under 7. Så nu blev der knoklet ekstra hårdt igennem. For ind det skulle du.

 

Standpunktskaraktererne kom i foråret, og snittet var nu over 7. Det gav bare mere blod på tanden. At du blev tidligt erklæret egnet til gymnasiet, var blot en prik over i’et.

 

Nu har du i dag været oppe til din sidste eksamen. Fysik. Et fag du frygtede. Alligevel kom du glad hjem og havde fået 10. Ikke nok med det, så har du scoret tre 12-taller i dansk, kristendom og i projektugen. Du forlader folkeskolen med et snit på 9,7. Det havde jeg for nogle år siden helt ærligt ikke regnet med, du ville gøre. Men det sidste år har jeg været overbevist om, at du kunne og ville gøre det.

 

Din viljestyrke har været enorm det sidste års tid. Har du først sat dig noget i hovedet, så har du gennemført det. Ikke dermed sagt, at du ikke kan stresse ud og miste selvtilliden, men det er helt okay. Du er hurtig til at samle dig selv op igen og komme videre. For du vil fremad. Og det skal du nok komme. Jeg tvivler ikke et sekund på dig.

 

Du er min stjerne og min store stolthed. Der sidder et godt og fornuftigt hoved på dig, så du skal nok nå alle dine drømme. No doubt. Dine karakterer er flotte, men det er den flid, du har lagt for dagen, der gør mig stolt.

 

Folkeskolen er nu slut for dig, og du skal videre ud i verden som gymnasieelev, og jeg glæder mig til at følge dig på den færd også. Bliv ved med at være lige så god og kærlig, så skal du nok komme langt og nå dine mål.

 

Jeg elsker dig. Du gør mig stolt!

 

Kærlig hilsen mor

 

Det er så grimt  1

Jeg tror ikke, der er nogen forældre, der kan lide, når deres børn er syge. Vi vil så gerne puste deres sygdom væk.

Her i weekenden oplevede jeg min lille baby være så syg, som jeg ikke har oplevet i min snart 16-årige karriere som mor. Da jeg stak termometeret i numsen på ham, så steg den så hurtigt, at jeg var sikker på, den var i stykker. I løbet af tre sekunder var den over 41, men så fik baby sprællet så meget, at den røg ud. Jeg prøvede igen, og denne gang nåede den over 40, inden han fik den sprællet ud igen. Og da han fik problemer med at trække vejret søndag eftermiddag, så var jeg klar til at ringe 112 i stedet for til vagtlægen. Faktisk gik jeg næsten i panik.

Det er så grimt at opleve ens lille baby have så store problemer med at trække vejret, og køreturen til vagtlægen tog så lang tid. Følte jeg. Min mand kørte efter den tilladte hastighedsbegrænsning, men vi tog alle de røde lys og noget vejarbejde. Mest af alt havde jeg bare lyst til at sætte katastrofeblinket på og holde en hvid klud ud ad vinduet og skrige til alle om at flytte sig. Jeg frygtede virkelig, at baby ville holde op med at trække vejret hvert minut.

Heldigvis kom vi til med det samme hos vagtlægen, og han bekræftede min mistanke om falsk strubehoste, så han fik noget medicin gennem en maske. Det kunne han ikke lide, så det var voldsomt grimt at se på. Men det virkede, og vi kunne allerede høre det på hans vejrtrækning bagefter. Han skal have medicin gennem masken to gange dagligt, og det er en kamp hver gang, men det virker.

I dag er feberen faldet, og der har endda været overskud til et lille smil ind i mellem al gråden, hosteriet og de feberramte øjne. Så heldigvis er det på retur nu.

Det er godt at sove i armene på mor, når man er syg.