Det er så grimt  1

Jeg tror ikke, der er nogen forældre, der kan lide, når deres børn er syge. Vi vil så gerne puste deres sygdom væk.

Her i weekenden oplevede jeg min lille baby være så syg, som jeg ikke har oplevet i min snart 16-årige karriere som mor. Da jeg stak termometeret i numsen på ham, så steg den så hurtigt, at jeg var sikker på, den var i stykker. I løbet af tre sekunder var den over 41, men så fik baby sprællet så meget, at den røg ud. Jeg prøvede igen, og denne gang nåede den over 40, inden han fik den sprællet ud igen. Og da han fik problemer med at trække vejret søndag eftermiddag, så var jeg klar til at ringe 112 i stedet for til vagtlægen. Faktisk gik jeg næsten i panik.

Det er så grimt at opleve ens lille baby have så store problemer med at trække vejret, og køreturen til vagtlægen tog så lang tid. Følte jeg. Min mand kørte efter den tilladte hastighedsbegrænsning, men vi tog alle de røde lys og noget vejarbejde. Mest af alt havde jeg bare lyst til at sætte katastrofeblinket på og holde en hvid klud ud ad vinduet og skrige til alle om at flytte sig. Jeg frygtede virkelig, at baby ville holde op med at trække vejret hvert minut.

Heldigvis kom vi til med det samme hos vagtlægen, og han bekræftede min mistanke om falsk strubehoste, så han fik noget medicin gennem en maske. Det kunne han ikke lide, så det var voldsomt grimt at se på. Men det virkede, og vi kunne allerede høre det på hans vejrtrækning bagefter. Han skal have medicin gennem masken to gange dagligt, og det er en kamp hver gang, men det virker.

I dag er feberen faldet, og der har endda været overskud til et lille smil ind i mellem al gråden, hosteriet og de feberramte øjne. Så heldigvis er det på retur nu.

Det er godt at sove i armene på mor, når man er syg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *