Elsk mere nu  0

Jeg synes efterhånden, det er en skræmmende og hysterisk verden, vi lever i. Skræmmende på grund af al den terror og vold, der foregår rundt i verden. Hysterisk på grund af den lige nu opstået debat omkring kys på børn.

 

Måske blev dem, der begår vold og terror lige nu, ikke holdt nok, krammet nok eller kysset nok som barn. For intet kan forsvare deres handlinger. Det er forfærdeligt. Men det er også forfærdeligt, at man kan blive kaldt pervers, fordi man kysser sine børn på munden. Og jeg vil IKKE kaldes pervers!

 

Min datter blev kysset og krammet, fra hun var spæd, til hun selv sagde fra. Hun er i dag en kærlig og omsorgsfuld teenager på snart 16 år. Min søn bliver udsat for det samme. Både min mand, min datter og jeg vi kysser på ham hele tiden også på munden. Han kysser også os uden opfordring. Ikke et tungekys, men det vi kalder et “tantekys” eller “trutkys”

 

Min søn er gavmild med kyssene, når det er personer, han har tillid til. Så familie og dagplejemødre bliver kysset i flæng. Men også de andre dagplejebørn får kys på munden. De andre børn kysser også først, hvor han bare kysser igen. Vi smiler og griner af det, fordi det er sødt og ikke perverst.

 

Her til aften fik vi besøg af min veninde, hendes mand, hendes teenagerdatter og deres lille datter på samme alder som min søn. De hyggede sig de to små, og da de skulle gå, bad vi ham sige farvel til hans lille veninde. Og bum så plantede han et kys på munden af hende, og lillepigen holdte sig ikke tilbage. Næh hendes mund blev behørigt stukket frem. Perverst? Nej helt vidunderligt sødt og vi grinte af dem, og så grinte de to små også. Hjerteligt. Det varmer. Helt ned i maven.

 

Når han kommer i dagplejen om morgenen, så kommer de andre børn løbende og skal sige hej. Nogle kvitterer med et godmorgenkys. Når han bliver hentet, så siger han farvel til sine tre “mødre” med et kæmpe kram og et kys. Og de elsker det. Jeg elsker det. Min søn har tillid til dem. Og er det perverst? NEJ! Skal de stoppe? NEJ! De skal blive ved med at give ham masser af kærlighed. Og gerne med både kram og kys.

 

Jeg er helt med på, at nogle mennesker ikke kysser deres børn på munden. Det er deres egen sag. Men jeg vil ikke kaldes pervers, fordi jeg gør. Jeg vil kaldes en kærlig mor. Og nej det betyder ikke, at de mennesker, der ikke kysser deres børn på munden er mindre kærlige. De er det på deres egen måde. Håber jeg. For kærlighed har vi brug for. Alle sammen. Især i denne tid.

 

Så stop med at kalde folk perverse. Had mindre. Elsk mere nu. Vi skal stå sammen i kærlighedens navn.

 

En helt almindelig morgen i dagplejen

Du er en engel!  2

Til min dejlige mor

 

De fleste kender en engel. Og de rigtige heldige får glæde af denne engel på det helt rigtige tidspunkt. I weekenden var jeg heldig.

 

Min mand og jeg arbejder meget. Så de få timer, vi har sammen, bruger vi på ungerne. Det gør så, at vi ikke har meget alene tid sammen. I sidste uge var jeg ved at være kørt godt ned. Der var meget, der skulle lukkes ned, inden jeg kunne holde semiferie med ungerne, og manden var næsten ikke hjemme. Teen var på ferie hos hendes far, så det var kun sønnemand, der var hjemme. I løbet af ugen går det op for mig, at min mand og jeg er holdt op med at fortælle ting til hinanden. Dagligdagsting. Men stadig ting vi før har delt med hinanden. Og det var ikke fordi, vi ikke ville, det var bare ren og skær forglemmelse, fordi vi ikke havde fem minutter alene sammen. Mit energiniveau var så langt nede, og jeg var begyndt at græde for et godt ord. Huset flød, og haveprojektet stod næsten stille.

 

Torsdag spurgte jeg min mor, om hun kunne hente sønnemand i dagplejen og aflevere efter aftensmaden. Det ville give os lidt luft til at få talt sammen og få lidt styr på huset. Desværre kunne hun ikke. En time efter vi var kommet hjem fra dagplejen, så kom feberen. Sønnemand var ved at blive syg og ville nu kun sidde på skød. Det blev en nat uden det vilde søvn. Han vågnede hele tiden og græd, fordi han havde det skidt. Det var tydeligt, at han ikke kom i dagpleje fredag, men jeg håbede til det sidste.

 

Min mor skrev torsdag aften, om hun skulle hente fredag i stedet, og jeg kunne jo kun fortælle hende, at det blev vist ikke nødvendigt. Jeg var grædefærdig. Alle vores planer om rengøring og havearbejde i løbet af weekenden var så småt ved at løbe ud i sandet. Når sønnemand er syg, så græder han meget og vil kun sidde på skød, så man får intet lavet. Jeg var heller ikke færdig med mit arbejde, og jeg kunne snart ikke se mig ud af det hele.

 

Fredag formiddag kom min mor. Hun sad med sønnemand, mens jeg fik lavet det vigtigste arbejde. Hun sørgede for, at han fik noget at spise, at jeg fik noget at spise, og jeg fik et bad. Nu begyndte jeg at mærke en snert af energi. Jeg sad lidt med sønnemand, mens hun gjorde rent, og ind i mellem byttede vi. Da hun kørte hjem ud på eftermiddagen, tog hun også lige en masse vasketøj med hjem. Sidst på eftermiddagen kom manden hjem, og vi regnede med, vi lige kunne snuppe det sidste af huset. Men igen ville sønnemand det anderledes, for han ville stadig kun sidde på skød, så vi skiftes til at få ham til at sove, inden vi selv faldt omkuld dødtrætte.

 

Lørdag formiddag kom mor igen. Hun sad med sønnemand, og vi blev færdige indenfor og fik lavet noget udenfor. Selvom vores energiniveau fra start var i minus, så fik vi mere overskud jo mere, vi nåede. Humøret var igen i top, manden og jeg pjattede, energiniveauet steg og steg. Om aftenen faldt sønnemand hurtigt i søvn, så vi fik faktisk lige en time alene på sofaen, før han vågende igen, og vi alle kunne gå i seng naturligt trætte.

 

Nogen gange beder man om en lille hjælp, men denne engel kan se, der er brug for mere. Det kunne min engel i weekenden. Og mor jeg er dig evig taknemmelig for, at du lige fik samlet mig og min lille familie op igen, så vi kan nyde hinanden her i semiferien. Jeg elsker dig ❤

 

 

 

Du gør mig stolt!  2

Til min elskede datter Josefine

 

Som forældre tænker man sikkert tit på, om man slår til. Om man gør det godt nok. Det gør jeg i hver fald. Især efter at have været alene med dig i 12 år. Nu bliver du snart 16 år og har udviklet dig til et fantastisk smukt menneske. Ikke blot udvendig men også indvendig. Så et eller andet sted må jeg jo have gjort noget rigtigt.

 

Efter nogle år med skoletræthed og ugidelighed på lektierne, så vendte du på pludselig og begyndte at sparke røv. Du var næsten ikke syg, og var du, så sled du alligevel med lektierne for ikke at komme bagud. Du har knoklet med lektierne. Hele tiden for at blive dygtigere.

 

Da du var på besøg på videregående uddannelsessteder, faldt du for Rødkilde Gymnasium, og vejen til din fremtid var pludselig lagt i en fin lille sti. Rødkilde vil gerne have et gennemsnit på 7. Dit var på daværende tidspunkt under 7. Så nu blev der knoklet ekstra hårdt igennem. For ind det skulle du.

 

Standpunktskaraktererne kom i foråret, og snittet var nu over 7. Det gav bare mere blod på tanden. At du blev tidligt erklæret egnet til gymnasiet, var blot en prik over i’et.

 

Nu har du i dag været oppe til din sidste eksamen. Fysik. Et fag du frygtede. Alligevel kom du glad hjem og havde fået 10. Ikke nok med det, så har du scoret tre 12-taller i dansk, kristendom og i projektugen. Du forlader folkeskolen med et snit på 9,7. Det havde jeg for nogle år siden helt ærligt ikke regnet med, du ville gøre. Men det sidste år har jeg været overbevist om, at du kunne og ville gøre det.

 

Din viljestyrke har været enorm det sidste års tid. Har du først sat dig noget i hovedet, så har du gennemført det. Ikke dermed sagt, at du ikke kan stresse ud og miste selvtilliden, men det er helt okay. Du er hurtig til at samle dig selv op igen og komme videre. For du vil fremad. Og det skal du nok komme. Jeg tvivler ikke et sekund på dig.

 

Du er min stjerne og min store stolthed. Der sidder et godt og fornuftigt hoved på dig, så du skal nok nå alle dine drømme. No doubt. Dine karakterer er flotte, men det er den flid, du har lagt for dagen, der gør mig stolt.

 

Folkeskolen er nu slut for dig, og du skal videre ud i verden som gymnasieelev, og jeg glæder mig til at følge dig på den færd også. Bliv ved med at være lige så god og kærlig, så skal du nok komme langt og nå dine mål.

 

Jeg elsker dig. Du gør mig stolt!

 

Kærlig hilsen mor